Advokater i Danmark trues på livet: “Lige pludselig var jeg selv forurettet”

Advokater i familie- og straffesager i Danmark er særlig udsatte for trusler. Det er Jeppe Vang Madsen et eksempel på. Ifølge eksperter har truslerne og misforståelsen af advokaternes rolle konsekvenser for deres trivsel, men også for vores retssamfund.

Af Frederikke Gundlund Nielsen og Cathrine de Nijs Johansen 

Jeppe Vang Madsen har arbejdet som strafferetsadvokat i omkring 20 år. Foto: Cathrine de Nijs Johansen

“Du er en død mand.”

Jeppe Vang Madsen sidder i sin stol, bøjet over sit brede skrivebord i træ på det hvidmalede advokatkontor i Middelfart. Ordene lyser op fra hans mailindbakke på computerskærmen.

Et minut senere tikker en ny mail ind. “Sidste chance,” står der. Tre minutter senere, en mail til. Og så en til. 
I alt modtager Jeppe Vang Madsen otte mails med dødstrusler den formiddag i 2021. Mails fra en ny klient, der har fået ham som beskikket advokat i Retten i Odense. Truslerne er rettet mod ham, men også hans familie.  

“Jeg blev chokeret, fordi det kom som et lyn fra en klar himmel,” fortæller Jeppe Vang Madsen, som arbejder som strafferetsadvokat. 

Alle har ret til et forsvar 
Ifølge en undersøgelse fra 2020 af Advokatsamfundet har mere end hver tredje familierets- og strafferetsadvokat i Danmark været udsat for enten trusler, hademails eller chikane indenfor de seneste tre år. Et uacceptabelt højt tal, hvis du spørger Karoline Normann, som er forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg. 

Det gør familie- og strafferetsadvokater til en af de mest udsatte grupper. Ifølge hende er det er ikke tilfældigt. Sagerne er ofte præget af mange følelser, fortæller Karoline Normann.

“Der er meget på spil i straffesager. Ofte er det sager om drab, sædelighed eller andre overgreb og krænkelser. Det kan være svært for de pårørende at forstå, hvorfor man forsvarer en, som måske har voldtaget deres datter,” siger hun. 

Ifølge Advokatsamfundets undersøgelse har omkring hver ottende frasagt sig en konkret sag på baggrund af trusler eller chikane. Næsten hver tiende har overvejet at droppe advokatfaget. 

Overvejelserne er ikke uden konsekvenser, ifølge Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret på Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han mener, at et presset advokatfag er en trussel mod vores retssamfund.

“Jeg har svært ved at forestille mig et moderne retssamfund uden advokater. Hvilken som helst forbryder har ret til et forsvar. En advokat sikrer, at det hele foregår efter reglerne,” siger han. 

“Mon det er nu, hans grænse er nået” 
Da Jeppe Vang Madsen modtager de otte mails, anmelder han truslerne til politiet. En betjent træder ind på kontorets trægulv. Samme eftermiddag bliver han afhørt, og betjenten får et udprint af truslerne med. Som strafferetsadvokat er det ikke uvant at samarbejde med politi, men rollen som den forurettede er ny for Jeppe Vang Madsen.

“Lige pludselig er man selv forurettet. Det er underligt.” 

Han fortæller også sin kone om truslerne. Om aftenen på deres sædvanlige gåtur holder de ekstra øje med omgivelserne, og i dagene efter sidder bekymringen stadig i ham. 

“Jeg frygtede, om det mon er nu, at hans grænse er nået. Jeg var bange i de dage. Både på min families og mine egne vegne. Da jeg fandt ud af, at det ikke var denne gang, han førte truslerne ud i livet, har jeg ikke kigget mig over skulderen siden,“ siger han. 

Jeppe Vang Madsen føler dog ikke behov for særlig beskyttelse, og i dag er han ikke bange for, at episoden skal gentage sig. 

“Jeg har fuldstændig lagt det bag mig nu,” fortæller han. 

Truslerne har ikke fået Jeppe Vang Madsen til at ændre, hvordan han arbejder som advokat. Foto: Cathrine de Nijs Johansen

Advokater under pres 
Næsten hver fjedre familie- og strafferetsadvokat svarer, at trusler, hademails og chikane har påvirket dem psykisk. Det viser Advokatsamfundets undersøgelse. 

Lars Peter Sønderbo Andersen, lektor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet og ekspert i arbejdsmiljø, fortæller, at reaktionerne kan være forskelligartede.  

“Man er bange for, at det sker igen, man sover dårligt om natten, og man spekulerer på det. Hvis det er en trussel, tænker man, ‘kommer den til at blive ført ud i livet?’” siger han.

Sofie Østergaard Jaspers, forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på, at trusler både kan have mulige helbredskonsekvenser og konsekvenser for arbejdspladsen. 

“Vi ved, det er forbundet med øget risiko for utryghed på arbejdspladsen, sygefravær, og for at medarbejdere forlader deres arbejde,” siger hun. 

På trods af den angst der kan være forbundet med at modtage trusler, viser Advokatsamfundets undersøgelse, at kun 9% har anmeldt oplevelserne til politiet. Ifølge Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, kan det lave anmeldelsesantal skyldes en kultur i advokatbranchen, der ifølge hende, er præget af tabu. 

“Det kan være svært at identificere sig med både at være den store, stærke part, der skal beskytte og tale på andres vegne og så samtidig bede om hjælp. Så undlader man at gøre det, fordi man tænker, at det må jeg leve med,” siger hun. 

En misforstået rolle 
Her tre år senere sidder Jeppe Vang Madsen på samme kontor, tilbagelænet med hænderne på stolens armlæn og tænker tilbage på truslerne. Selvom han i dag ikke er påvirket af dem, nævner han en særlig følelse, da han bliver spurgt om, hvordan han reagerede dengang. 

“Jeg følte, det var totalt uretfærdigt, fordi jeg var sat i verden for at varetage hans interesser. Jeg fornemmede, at han fuldstændig havde misforstået min rolle,” siger han. 

Et nyt beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti har startet en diskussion om netop advokaternes rolle, og dermed hvorvidt familie- og forsvarsadvokater skal beskyttes mod trusler på lige fod med offentligt ansatte. 

“Det ville skubbe fokus det rigtige sted hen og det vil sikre, at alle kender og respekterer advokatens opgave,” siger Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg. 

Samme holdning deler Jeppe Vang Madsen. Selvom han ikke mener, det havde gjort en forskel i sin egen sag.

“Jeg tror, det er for optimistisk at tro, det har den store effekt. Men der er en signalværdi i det. Det kan man ikke se bort fra,” siger han.

Advokater ønsker beskyttelse mod chikane: “Det er en del af jobbet”

Advokater udsættes for trusler og chikane, og et forslag om at hæve straffen for dette skal nu drøftes i Folketinget. Ekspert tvivler på, at skærpede straffe har en reel effekt. I Norge findes allerede en sådan lov. 

Retten i Aarhus behandler alle typer af sager. Foto: Cathrine de Nijs Johansen

Af Cathrine de Nijs Johansen og Frederikke Gundlund Nielsen

Der er netop blevet afsagt dom i en familieretssag i Aarhus Byret. En kvinde har fået frataget forældremyndigheden. Da familieretsadvokat Annemette Larsen rejser sig for at gå ud ad retslokalet, følger kvinden efter hende. Langs Strøget i Aarhus råber kvinden ad Annemette Larsen, og ubehaget prikker til hende.

“Det er noget, mine kolleger og jeg oplever en gang imellem. Det er en del af jobbet,” fortæller hun.

Det Konservative Folkeparti ønsker at ændre straffeloven, så chikane og trusler mod advokater, som Annemette Larsen, straffes hårdere. I Norge har man allerede erfaring med en lignende lovgivning, men ekspert stiller sig kritisk overfor virkningen af strengere straffe.

Advokater i skudlinjen: Er skærpede straffe nok til at stoppe chikanen? 
Undersøgelser fra advokaternes interesseorganisation Advokatsamfundet viser, at mere end hver tredje familie- og strafferetsadvokat har oplevet chikane, hademails eller trusler indenfor de seneste tre år. 

“Det er et helt uacceptabelt højt tal,” siger Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg.

Hun håber på, at Folketinget gør forslaget til virkelighed og påpeger, at en ændring vil være med til at tydeliggøre advokaternes rolle i samfundet. 

“Det vil sende et signal til befolkningen om, at advokater passer et arbejde, vi alle har en interesse i, at de varetager. Verden ville være et hæsligt sted, hvis der ikke var advokater til at repræsentere involverede i familie- og straffesager, for det kan og må man som udgangspunkt ikke selv,” siger hun, selvom hun anerkender, at ændringen nok ikke vil forhindre trusler og chikane. 

Det Konservative Folkeparti ønsker helt konkret at ændre § 119 i straffeloven. 

Få en forklaring på, hvad § 119 er, og hvad en ændring går ud på her: 

Kasper Jørgensen, kriminolog og forsker på Aalborg Universitet, fortæller, at politikere ofte bruger skærpede straffe som redskab til at vinde opbakning. Det er en populær løsning, som ofte mangler grundige overvejelser. 

“Straf sælger rigtig godt blandt vælgerne. Men man kan måske godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en virkning skærpede straffe, reelt har,“ siger han. 

Kasper Jørgensen påpeger, at det er vigtigt at overveje, om skærpede straffe reelt virker forebyggende.

“For at skærpede straffe skal have en præventiv virkning, er man som gerningsperson nødt at kende strafferammen, og man kan diskutere, hvorvidt den almene dansker har kendskab til strafferammerne for forskellige forbrydelser.”

Lars Peter Sønderbo Andersen, lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, fortæller, at ansvaret for at handle på og forebygge trusler og chikane ligger hos arbejdsgiveren. 

“Det skal løses i fællesskab. Det er vigtigt, at man har formuleret en politik og praksis, så det ikke bliver den enkeltes problem. At man har defineret, hvad chikane og trusler egentlig er, og at man har nogle procedurer for, hvad man gør, når man oplever det, og hvordan man forebygger det.” 

Norge har allerede en lov: Vil Danmark følge trop? 
Hos vores norske naboer er trusler og chikane også et kendt problem. I Norge er advokater, der arbejder med sager i retten, beskyttet af en særlig paragraf i den norske straffelov.

Elisa Bogaard Vangen er advokatfuldmægtig i Advokatforeningen, en interesseorganisation for advokater i Norge. Hun fortæller, at de diskuterer, om loven skal omfatte alle advokater, og ikke kun dem der håndterer retssager. 

“Vi overvejer at foreslå en udvidelse af lovgivningen, men vi tilbyder også kurser i, hvordan man skal handle på det, og hvilke krav og rettigheder man har,” fortæller hun. 

Herhjemme må advokater vente spændt på, at Det Konservative Folkepartis forslag behandles i Folketinget. Hvis der ikke er politisk opbakning til forslaget, og det falder til jorden, står Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, med en klar konklusion. 

“Så må vi konstatere, at der ikke er at ønske om at understøtte den opgave, som nogle i yderste konsekvens er tvunget til at udføre på vegne af det offentlige,” siger hun. 

Selvom familieretsadvokat Annemette Larsen ikke har følt sig tynget af den chikane, hun har oplevet i sin tid som advokat, håber hun på trods, at forslaget vedtages. 

“For at synliggøre, det ikke er okay. Men jeg tror ikke, det vil ændre særligt meget”, siger hun.