Advokater udsættes for trusler og chikane, og et forslag om at hæve straffen for dette skal nu drøftes i Folketinget. Ekspert tvivler på, at skærpede straffe har en reel effekt. I Norge findes allerede en sådan lov.
Retten i Aarhus behandler alle typer af sager. Foto: Cathrine de Nijs Johansen
Af Cathrine de Nijs Johansen og Frederikke Gundlund Nielsen
Der er netop blevet afsagt dom i en familieretssag i Aarhus Byret. En kvinde har fået frataget forældremyndigheden. Da familieretsadvokat Annemette Larsen rejser sig for at gå ud ad retslokalet, følger kvinden efter hende. Langs Strøget i Aarhus råber kvinden ad Annemette Larsen, og ubehaget prikker til hende.
“Det er noget, mine kolleger og jeg oplever en gang imellem. Det er en del af jobbet,” fortæller hun.
Det Konservative Folkeparti ønsker at ændre straffeloven, så chikane og trusler mod advokater, som Annemette Larsen, straffes hårdere. I Norge har man allerede erfaring med en lignende lovgivning, men ekspert stiller sig kritisk overfor virkningen af strengere straffe.
Advokater i skudlinjen: Er skærpede straffe nok til at stoppe chikanen?
Undersøgelser fra advokaternes interesseorganisation Advokatsamfundet viser, at mere end hver tredje familie- og strafferetsadvokat har oplevet chikane, hademails eller trusler indenfor de seneste tre år.
“Det er et helt uacceptabelt højt tal,” siger Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg.
Hun håber på, at Folketinget gør forslaget til virkelighed og påpeger, at en ændring vil være med til at tydeliggøre advokaternes rolle i samfundet.
“Det vil sende et signal til befolkningen om, at advokater passer et arbejde, vi alle har en interesse i, at de varetager. Verden ville være et hæsligt sted, hvis der ikke var advokater til at repræsentere involverede i familie- og straffesager, for det kan og må man som udgangspunkt ikke selv,” siger hun, selvom hun anerkender, at ændringen nok ikke vil forhindre trusler og chikane.
Det Konservative Folkeparti ønsker helt konkret at ændre § 119 i straffeloven.
Få en forklaring på, hvad § 119 er, og hvad en ændring går ud på her:
Kasper Jørgensen, kriminolog og forsker på Aalborg Universitet, fortæller, at politikere ofte bruger skærpede straffe som redskab til at vinde opbakning. Det er en populær løsning, som ofte mangler grundige overvejelser.
“Straf sælger rigtig godt blandt vælgerne. Men man kan måske godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en virkning skærpede straffe, reelt har,“ siger han.
Kasper Jørgensen påpeger, at det er vigtigt at overveje, om skærpede straffe reelt virker forebyggende.
“For at skærpede straffe skal have en præventiv virkning, er man som gerningsperson nødt at kende strafferammen, og man kan diskutere, hvorvidt den almene dansker har kendskab til strafferammerne for forskellige forbrydelser.”
Lars Peter Sønderbo Andersen, lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, fortæller, at ansvaret for at handle på og forebygge trusler og chikane ligger hos arbejdsgiveren.
“Det skal løses i fællesskab. Det er vigtigt, at man har formuleret en politik og praksis, så det ikke bliver den enkeltes problem. At man har defineret, hvad chikane og trusler egentlig er, og at man har nogle procedurer for, hvad man gør, når man oplever det, og hvordan man forebygger det.”
Norge har allerede en lov: Vil Danmark følge trop?
Hos vores norske naboer er trusler og chikane også et kendt problem. I Norge er advokater, der arbejder med sager i retten, beskyttet af en særlig paragraf i den norske straffelov.
Elisa Bogaard Vangen er advokatfuldmægtig i Advokatforeningen, en interesseorganisation for advokater i Norge. Hun fortæller, at de diskuterer, om loven skal omfatte alle advokater, og ikke kun dem der håndterer retssager.
“Vi overvejer at foreslå en udvidelse af lovgivningen, men vi tilbyder også kurser i, hvordan man skal handle på det, og hvilke krav og rettigheder man har,” fortæller hun.
Herhjemme må advokater vente spændt på, at Det Konservative Folkepartis forslag behandles i Folketinget. Hvis der ikke er politisk opbakning til forslaget, og det falder til jorden, står Karoline Normann, forsvarsadvokat og forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg, med en klar konklusion.
“Så må vi konstatere, at der ikke er at ønske om at understøtte den opgave, som nogle i yderste konsekvens er tvunget til at udføre på vegne af det offentlige,” siger hun.
Selvom familieretsadvokat Annemette Larsen ikke har følt sig tynget af den chikane, hun har oplevet i sin tid som advokat, håber hun på trods, at forslaget vedtages.
“For at synliggøre, det ikke er okay. Men jeg tror ikke, det vil ændre særligt meget”, siger hun.